Faglige nyheder
 

Faglige nyheder

 

Der kommer hele tiden ny viden inden for det veterinære område, og det vil ikke være muligt at sætte alt ind her. Men når der kommer noget nyt generelt viden, som man som kæledyrsejer kan have gavn af at vide noget om i sin hverdag, vil vi sætte det ind her. 

 

Giardia

3/5/2019 - Skrevet af Hentet fra Netdyredoktor skrevet af Vibeke Løvgreen Lassen
 
Vi bliver desværre nødt til at gøre opmærksom på et stigende problem her i Aalborg. Vi har set en del hunde og katte med den lille encellet organisme giardia, som invaderer tarmen. De kan smitte til mennesker og leve i området uden for kroppen i længere tid. 
Vi har fundet denne meget gode artikel på Netdyredoktor som er skrevet af Vibeke Løvgreen Lassen og som vi synes I skal læse, hvis vi finder giardia hos jeres kæledyr.
Vi ser ofte diarre hos hunde og katte. Det kan komme hvis de spiser eller drikker noget der ikke er så godt for maven. Typisk kan en omgang skånekost og mælkesyrerbakterier som f.eks zoo-lack klare det. Men nogen gange ser vi, at det kommer igen og her må vi da begynde, at tænke om dyret kan være smittet med giardia. Vi skal da have en afføringsprøve ind og undersøge.
Behandlingen er egentlig simpel, men vi kæmper lidt med at dyret gensmittes fra sine omgivelser.
Her kommer artiklen vi henviser til.
Netdyredoktor

Giardia er en lille encellet organisme som lever i tarmen hos mennesker og de fleste husdyr. Der er forskellige undertyper af giardia og nogen er værtsspecifikke, dvs. inficerer kun 1 dyreart, mens andre undertyper af Giardia kan inficere flere forskellige dyrearter. Nogen af Giardiatyperne kan inficere både mennesker og dyr, f.eks. hunde og katte, og udgør derved det man kalder en zoonose.

Hvad er symptomerne på giardia?

Hos hunde smittet med Giardia ses mild til alvorlig diarre, værst hos unge hvalpe. Afføringen er typisk ildelugtende og lys i farven, der kan forekomme frisk blod.
Der kan ses vægttab, men sjældent nedsat appetit. Giardia infektioner giver ikke i sig selv feber og opkast.

Fra en hund smittes til der ses kliniske symptomer går der mellem 5 og 12 dage, gennemsnittet er ca. 8 dage. Ikke alle smittede hunde får symptomer, de kaldes symptomløse smittebærer, og de kan bringe smitten videre til andre hunde uden selv at være syge.

Hvordan kan din dyrlæge stille diagnosen giardia?

Diagnosen stilles ved at undersøge afføringen for Giardia cyster. Dette kan gøres med en simpel test hos dyrlægen eller prøven kan indsendes til et laboratorie.

Hvordan behandles giardia?

Giardiainfektioner kan behandles medicinsk, men kræver samtidig grundig rengøring og desinfikation i miljøet for at undgå reinfektioner.

Medicinsk behandling

Der er ingen lægemidler der er registreret til behandling af Giardia hos dyr, og der er heller ikke nogen lægemidler der er bevist at være 100 % effektive.

Oftest bruges Fenbendazol 1 x dagligt i 5 dage og kuren gentages efter 14 dage.
Metronidazol kan også bruges, men har vist sig at være mindre effektiv end Fenbendazol til behandling af Giardia hos hunde, og metronidazol kan give en del bivirkninger iform af nedsat appetit, opkast og ændret adfærd.

Der er ingen vaccine til forebyggelse af Giardia i Danmark.

Forhindring af reinfektion

Da Giardia kan overleve i miljøet i op til flere måneder, er det vigtigt at sætte fokus på at udrydde Giardia i miljøet omkring de smittede hunde, sådan at reinfektion undgås. Dette er især vigtigt i hundekenneler, hvor smittepresset er stort.

Processen bør foregå som følgende

  • Alle dyr sættes i medicinsk behandling og flyttes til et Giardiafrit område på 5. dagen for 1. Fenbendazol behandling.
  • Det inficerede område samt inventar rengøres grundigt, helst med brug af damp, samt desinficeres grundigt med et kemisk desinfikationsmiddel f.eks. Viakon S. Derefter skal område og inventar have lov at tørre helt op, gerne i flere dage.
  • Inden hundene sættes tilbage skal de vaskes for at sikre at de ikke bærer Giardiacyster i pelsen. Dyrene kan vaskes i en almindelig hundeshampoo.
  • Giardiacysterne kan også overføres af mennesker og derfor bør der etableres et fodbad til desinfektion af fodtøj inden adgang til det rengjorte område.

Hvordan er fremtiden for din hund, hvis den har giardia?
Prognosen for hunden med den rette behandling er god, men det kræver at risikoen for reinfektion i miljøet fjernes. Da der ikke er nogen lægemidler, der har vist sig at være 100% effektive, er der en risiko for, at behandlingen kun slår infektionen ned, og at hunden kan få symptomer igen, hvis immunforsvaret falder af anden årsag.

Hvorfor får hunde giardia?

Giardia cyster udskilles i afføringen, og overføres ved at et dyr eller menneske kommer til at indtage Giardia cyster i f.eks. fæcesforurenet vand eller et forurenet miljø. Giardia kan overleve i miljøet i flere måneder, specielt under fugtige og kølige forhold.

Hvad er risikoen for, at din hund får giardia?
Hos hunde i Danmark ses Giardia infektioner med kliniske symptomer relativt sjældent, og oftest kun i kenneler og andre steder, hvor der er mange hunde samlet på lidt plads, samt i meget unge hvalpe og hunde med nedsat immunforsvar.

Kan giardia smitte til mennesker?
Giardia er en potentiel zoonose, dvs. at visse af giardia undertyperne kan smitte fra hunde til mennesker, det er dog ikke dem alle. Vi kan desværre ikke skelne mellem de forskellige undertyper og derfor bør man være opmærksom på, at der er en potentiel risiko for smitte til mennesker. Man bør derfor holde en ekstra god hygiejne ved håndtering af smittede dyr og områder, samt kontakte sin læge, hvis man har et dyr med giardia og selv får diarresymptomer.

Pas på hvad jeg spiser og leger med i julen

11/22/2018 - Skrevet af Dyrehospitalet 9000
 

Pas på hvad jeg spiser og leger med i Julen og planlæg vores Nytårsaften.

 

Giftige planter:

Julestjernen, misteltenen og kristtornen er giftige hvis de indtages, og bør holdes på sikker afstand fra dit kæledyr.

Julepynt:

Juletræet kan være spændende for dit dyr, vær opmærksom på, at dit dyr ikke tygger i julepynten eller spiser det, da det kan irritere mundslimhinden eller give en forstoppelse. Det bedste ville være at pynten hænger uden for dit kæledyrs rækkevide, men også særligt ved kunstige juletræer hvor der ofte er små plastik- eller aluminiumsholdere på træet bør der holdes øje med at dyret ikke spiser det.

Gavebånd er også noget især katte synes er spændende, men her er det også vigtigt at få det væk, så mis ikke leger med det. Det kan få alvorlige konsekvenser for den lille ven hvis de spiser det.

Ledninger:

Særligt unge hvalpe kan have tendens til at tygge i ledninger, hvilket kan resulterer i slemme forbrændinger i mundhulen, når ledningen kortsluttes, sørg derfor for at ledninger gemmes af vejen.

Mad:

Det er som udgangspunkt vigtigt at holde dit kæledyr væk fra julemaden. Dit kæledyrs fordøjelse ikke er egnet til den fede julemad, og et fedtrigt måltid kan være årsag til betændelse i bugspytskirtelen og diarre.

Selvom det kan være fristende at hunden får et andeben eller andeskrog, så er det bedre at smide det i skraldespanden så snart man har pillet kødet af det, da knoglerne kan sætte sig i halsen og splintrene kan ryge ned i maven og irritere slimhinden eller i værste fald resultere i en forstoppelse. I tilfælde hvor knoglerne ikke kan passerer tarmsystemet af sig selv er man nød til at fjerne dem operativt.

Nogle fødevarer er desideret giftige for dit kæledyr f.eks. mørkt chokolade der indeholder theobromin, som allerede ved små mængder kan give en forgiftelse med symptomer i form af opkast evt. med blod i, øget tørst og hyppig vandladning. Undgå gaver med chokolade under juletræet og kontakt dyrlægen hvis du har formodning om at dit kæledyr har spist chokolade.

Rosiner og vindruer kan ved indtagelse give akutte livstruende nyreskader hos dit kæledyr

Nødder kan lede til betændelse i bugspytskirtlen da de indeholder meget fedt og kan ligeledes føre til opkast. 

 

Husk mig nytårsaften. Planlæg vores aften i god tid.

Dyrene kan let blive bange for de skarpe lys fra nytårs fyrværkeri og de høje lyde og brag. Det er vigtigt at du agerer som du normalt vil gøre, således at din adfærd udviser, at der ikke er noget at være bange for. Rul gardinerne ned, så de skarpe lys mindskes og sæt evt afdæmpet musik på, de lydene ikke er nær så markante. Vær sammen med dit kæledyr især kl 24, hvor det virkeligt går løs. Kan det lade sig gøre, vil det være bedst at tage væk fra byen sådan en aften.

Vi har forskellige hjælpemidler på hylderne. Vi har bla. et kosttilskud kalm tjek: http://scanvet.dk/files/Jul-og-nytaar-med-Kalm-folder_web_2017.pdf  som vi anbefaler, at man starter med i god tid gerne i starten eller midt december.

Hvis dit kæledyr er ekstra bange og I har brug for noget stærkere og mere beroligende, tilbyder vi i december måned, at kontrollerer dit kæledyr til halv konsultations takst mhp udskrivelse af en recept på noget beroligende. Det er vigtigt, at dyrlægen får lov til at lytte på hjertet mv før der udskrives den slags medicin.

 

 

 

 

Midler mod lopper og flåter – forvirrende mange muligheder

5/30/2018
 

Vil du beskytte din hund mod lopper? Eller både mod lopper og flåter? Der er mange muligheder at vælge imellem, og her forklarer vi, hvad man skal være opmærksom på, og hvorfor nogle loppe- og flåtmidler er på recept, mens andre kan fås i håndkøb.

Det kan være svært at finde rundt i de mange forskellige midler mod lopper og flåter, men det kan godt betale sig at kigge lidt nærmere på dem alle, før man vælger hvad man skal bruge til at behandle sin hund for lopper og flåter.

Lopper eller både lopper og flåter?
En af de ting, som man først skal være opmærksom på, er om et middel kun er aktivt over for lopper, eller om det virker på både lopper og flåter. Hvis ens hund ofte løber rundt i tæt græs eller krat og skov, er det selvfølgelig en god ide at vælge et middel, der beskytter mod begge dele. Hvis man bor i lejlighed og sjældent kommer ud i skoven, kan man eventuelt nøjes med et loppemiddel.

Loppehalsbånd, pulver og spray
Hvilken type skal man vælge? De fleste kender nok til loppehalsbåndene, pulver/spray og loppeshampoo, der har været fremme i mange år. Disse typer sælges stadig. Men fx er pulver og spray en gammeldags og ret besværlig måde at behandle på. Der er kommet andre midler, som er lettere at håndtere, her på Dyrehospitalet 9000 har vi udvalgt de produkter, som vi mener at kunne stå inde for.

Spot-on
”Spot-on” er fællesbetegnelsen for midler, der dryppes på hundens hud – som regel i nakken eller mellem skulderbladene. Der er forskel på disse midler – idet nogle af dem kun er effektive mod lopper, mens andre er aktive mod både lopper og flåter.

De fleste virker en måned. Men nogle af dem mister effekt, hvis hunden vaskes ofte eller tager svømmeture.

Har man har en lidt langhåret hund, kan nogle spot-on-behandlinger også give fedtede pletter i pelsen, hvilket ikke er så smart, hvis man fx skal på udstilling. Det er oplagt at behandle lige inden en udstilling, for at være sikker på ikke at få lopper med hjem. Andre oplever, at det kan være svært at få midlet ned på huden, og hvis det bliver i pelsen, giver det ikke den ønskede effekt. Desværre er der også en lille risiko for, at spot-on-behandlingerne kan give lokalirritation på huden.

Der findes efterhånden en hel del af disse produkter på markedet, de fleste fås i håndkøb, og de nyeste kræver recept.

Til katte er der til gengæld kommet et helt nyt produkt "spot on", som går i blodbanen på katten. Det bevirker at produktet ikke vaskes af eller andet, men har optimal effekt i alle tre måneder. Det virker både på lopper og flåter !!! Det er på recept.

Tyggetabletter

Det nyeste tiltag inden for loppe- og flåtmidler er tyggetabletter. De fleste hunde kan godt lide smagen, og det gør det let at behandle hunden, da den i de fleste tilfælde spiser tyggetabletten frivilligt.

En af de fordele man ser ved at give loppe- og flåtbehandling som en tyggetablet er, at effekten er lige effektiv over alt på hunden, og beskyttelsen nedsættes ikke, selvom hunden ofte bliver vasket eller svømmer meget.

De nyeste midler er på recept 
Tyggetabletterne er på recept, fordi de er det nyeste skud på stammen inden for loppe- og flåtbehandling. Alle nye loppe- og flåtmidler skal nemlig ifølge en eu-lov være på recept de første fem år. Hvis du er interesseret i at anvende de nyeste midler til din hund, skal du derfor kontakte din dyrlæge og have en recept på det pågældende middel. Man kan også få loppe- og flåtmidler, der samtidig virker som en ormekur. Disse er altid på recept.

Nogle tror, at det er dyrere at købe receptpligtige loppe- og flåtmidler hos dyrlægen, end det er at købe håndkøbsmidlerne. Men det er det langt fra altid. Samtidig er der den fordel, at vores dyrlæger og veterinærsygeplejersker altid giver grundig vedledning i anvendelsen af produkterne. På den måde sikrer vi, at midlet bliver givet på den rigtige måde, og det er væsentligt for, at det virker optimalt.

Rigtig anvendelse er væsentlig for virkningen
En tysk undersøgelse offentliggjort i 2014 har faktisk vist, at mange af de hunde, der var behandlet med spot-on, spray og halsbånd alligevel blev bidt af flåter, og at flåterne sad i mere end 48 timer, før de blev opdaget, hvilket øger risikoen for, at der overføres sygdom. Undersøgelsen viste ikke, om det skyldes, at midlerne var påført forkert, eller om ejeren havde glemt at dryppe hver 4. uge.

Men alene af den grund mener vi, at det kan give god mening at prøve tyggetabletten. Den er der ikke meget hokus pokus med. Når hunden har spist den, virker den.

Nye midler må ikke annonceres
Da det ikke er lovligt at annoncere for receptpligtige midler, lever nye produkter, herunder tyggetabletter, lidt i det skjulte. Men hvis du synes, at det lyder interessant, og du gerne vil prøve et nyt middel til din hund, så kontakt os på 70 15 9000 og lad os i fælleskab vurdere om det er relevant for din hund.

 

Ny loppe- og flåtbehandling til katte.

Der er nu kommet en tablet til katte som beskytter mod lopper og en lille periode på 14 dage mod flåter. Den holder lopperne væk i 1 mdr. Den vil være et godt valg til katten som man f.eks vasker meget.

 

Rejse med dyr

5/30/2018
 

Husk Pas, Chip og rabiesvaccination ved rejse inden for Europa. Rabiesvaccinationen skal gives senest 21 dage før afrejse.

Tjek www.foedevarestyrelsen.dk for at se om der er særregler for det pågældende land du skal besøge. Hvis man f.eks skal til Norge, skal dyret have ormekur.

Hvis man skal rejse uden for Europa, tjek da også det ovenforstående link til fødevarestyrrelsen, samt det er muligt man skal kontakte ambassaden i det pågældende land, - men det vil fremgå af fødevarestyrrelsens hjemmeside. Så start i god tid.

 

Når I skal rejse med jeres kæledyr, er det en god ide, at have en lille nødhjælpskasse med. Forbindinger, vat, klorhexidin, noget til at skylle øjne og øre, noget mod diarre, en tang til at fjerne flåter og noget til at stoppe blødning ved knækkede negle. Kig ind i butikken og vi skal nok hjælpe dig med at finde det :-)

Det er også altid en god ide at undersøge, om jeres kæledyr evt skal have et ormemiddel eller andet inden i rejser.

Persondatapolitik

5/30/2018 - Skrevet af Dyrehospitalet 9000
 

 

 

DENNE INFORMATION ER TIL KUNDER

Behandling af personoplysninger hos Dyrehospitalet 9000 ApS (herefter benævnt Dyrehospitalet 9000), Hobrovej 38-40, 9000 Aalborg.

1. Indledende bemærkninger

1.1 Formål
1.1.1. Hos Dyrehospitalet 9000 vil vi løbende komme til elektronisk og på anden systematisk måde at behandle forskellige persondata om dig i forbindelse med, at du er kunde hos os. Det er nødvendigt for, at du kan blive kunde hos os, således at vi kan behandle dine dyr. Vi er i den forbindelse forpligtet til at orientere dig om, hvilke oplysninger om dig vi indhenter, registrerer, videregiver eller i øvrigt behandler.

1.1.2. Det overordnede formål med behandlingen af dine oplysninger er at kunne foretage den administration, der er knyttet til konsultationer/behandling for dit/dine dyr, dvs. aftaleindgåelsen, behandlingsprocessens opstart, forløb og afslutning, herunder i relation til ydelser mv., du har ret til, samt de forpligtelser, du er underlagt.


1.2 Dataansvar og kontraktoplysninger

1.2.1. Dyrehospitalet 9000 er dataansvarlig for de oplysninger, der behandles af os, og har således i henhold til databeskyttelseslovgivningen ansvaret for, at dine personoplysninger behandles lovligt.

1.2.2. For alle de nævnte personoplysninger gælder, at de behandles i overensstemmelse med de retningslinjer og rammer, databeskyttelseslovgivningen samt evt. øvrig lovgivning sætter herfor.

1.2.3. Dette indebærer bl.a., at du til enhver tid kan rette henvendelse til Dyrehospitalet 9000, Hobrovej 38-40, 9000 Aalborg, telefon 70159000, e:mail: info@dyrehospitalet9000.dk, hvis du har spørgsmål til vores behandling af dine personoplysninger, eller hvis du ønsker at gøre dine rettigheder gældende i henhold til databeskyttelseslovgivningen.

2. Behandling af persondata

2.1 Kundekartotek

2.1.1. Når du kontakter os, opretter vi en journal på dig og dit/dine dyr i vort kundekartotek (elektroniske it-system). Her registrerer vi en række forskellige personoplysninger, der som udgangspunkt stammer fra dig selv.

2.1.2. Vi registrerer bl.a. identifikationsnummer på dit/dine dyr og ejers kontaktoplysninger, herunder ejers navn, privatadresse, privat- og arbejdstelefonnummer, e-mailadresse samt cpr.nr. ved behov.
Herudover registreres løbende journaloplysninger om dit/dine dyr. Endelig registreres oplysninger om andre særlige forhold som fx forsikringer, aftaler om kredit, sundhedsordninger og aftaler om andre betalere.

2.1.3. Oplysningerne i systemet kan vi evt. samkøre med oplysninger om andre kunder, fx for at lave forskellige former for statistikker og opgørelser til intern brug samt ved påkrav fra offentlige myndigheder.

2.1.4. Retsgrundlaget for behandlingen følger i udgangspunktet af persondatalovens § 6, stk. 1, nr. 2 (pr. 25. maj 2018 databeskyttelsesforordningens artikel 6 (1), litra b).

2.2 Røntgen- og scanningsbilleder

2.2.1. Når der tages røntgen- og scanningsbilleder, registrerer vi i den forbindelse dit navn samt identifikationsoplysninger om dit/dine dyr.

2.2.2. Retsgrundlaget for behandlingen følger i udgangspunktet af persondatalovens § 6, stk. 1, nr. 2 (pr. 25. maj 2018 databeskyttelsesforordningens artikel 6 (1), litra b.

2.3 Ordinering, indberetning samt fortegnelser over receptpligtige lægemidler

2.3.1. Veterinære recepter indeholder dine personoplysninger som dit navn og adresse. Det er fastsat ved lov, hvilke oplysninger, herunder personoplysninger, en veterinær recept skal indeholde for, at et apotek må godkende den udstedte veterinære recept, og du som kunde kan få udleveret den ordinerede medicin til dit/dine dyr. Veterinære recepter er hjemlet i bekendtgørelse om recepter og dosisdispensering af lægemidler.

2.3.2. Retsgrundlaget for behandlingen følger i udgangspunktet af persondatalovens § 6, stk. 1, nr. 3 (pr. 25. maj 2018 databeskyttelsesforordningens artikel 6 (1), litra c).

2.4 E-mails

2.4.1 Vi logger centralt de e-mails, der bliver sendt fra dig til Dyrehospitalet 9000 og sendt fra Dyrehospitalet 9000 til dig. Det vil sige, at vi registrerer, hvem e-mailen er fra, at den er sendt til eller fra dig, hvornår e-mailen er sent og modtaget. Indholdet af de e-mails, som du modtager og sender til Dyrehospitalet 9000, vil som udgangspunkt blive journaliseret på dit/dine dyrs elektroniske journal.

2.4.2. Som kunde hos Dyrehospitalet 9000 vil du – hvis du samtykker dertil – modtage remindere på behandlinger, som er aftalt, eller behandlinger, der bør gentages inden for en fastsat dato som fx revaccination.

2.4.3. Retsgrundlaget for behandlingen følger i udgangspunktet af persondatalovens § 6, stk. 1, nr. 2 (pr. 25. maj 2018 databeskyttelsesforordningens artikel 6 (1), litra b).


2.5 Kalendersystem


2.5.1. I vores elektroniske kalender registrerer vi de aftaler, vi har med kunden. Vi anfører i den forbindelse dit navn og eventuelt identifikationsoplysninger på dit/dine dyr.

2.5.2. Retsgrundlaget for behandlingen følger i udgangspunktet af persondatalovens § 6, stk. 1, nr. 2 (pr. 25. maj 2018 databeskyttelsesforordningens artikel 6 (1), litra b).

2.6 Laboratorieprøver samt -svar

2.6.1. Såfremt der udtages prøver på dit/dine dyr, laves biokemi eller andre undersøgelser på blod samt parasitundersøgelser på fæces, vil Dyrehospital selv kunne dyrke/udrede svar på nogle af prøverne. Såfremt Dyrehospitalet 9000 ikke har udstyret til at udrede prøvesvaret på en udtaget prøve, vil prøven blive sendt til eksternt laboratorium i Danmark, samt EU/EØS lande. Når prøven sendes, og svar herpå modtages, vil denne indeholde personoplysninger på dig, som dit navn samt identifikationsnummer på din/dine dyr.  Dine personoplysninger vil blive behandlet, jf. denne skrivelses pkt. 3.2.

2.6.2. Retsgrundlaget for behandlingen følger i udgangspunktet af persondatalovens § 6, stk. 1, nr. 2 (pr. 25. maj 2018 databeskyttelsesforordningens artikel 6 (1), litra b).

2.7. Registrering af dyr i registre

2.7.1. Registrering af hunde i Det Danske Hunderegister
Du har, jf. bekendtgørelse af lov om hunde (hundeloven), pligt til at lade din hund registrere i Det Danske Hunderegister samt omregistrere din hund, såfremt du sælger den, ligesom du skal give meddelelse til Det Danske Hunderegister ved din hunds død. Såfremt du indgår aftale med Dyrehospitalet 9000 om, at vi på dine vegne registrerer din hund i Det Danske Hunderegister, da sender vi personoplysninger på dig samt identifikationsoplysninger på din hund til Det Danske Hunderegister.

2.7.2. Registrering af katte

Det er ikke lovpligtigt i Danmark at lade sin kat registrere. Såfremt du ønsker din kat registreret i fx Det Danske Katteregister, og indgår du aftale med Dyrehospitalet 9000 om, at vi på dine vegne registrerer din kat i Det Danske Katteregister, da sender vi personoplysninger på dig samt identifikationsoplysninger på din kat til Det Danske Katteregister.

2.7.3. Retsgrundlag
Retsgrundlaget for behandlingen følger i udgangspunktet af persondatalovens § 6, stk. 1, nr. 2 (pr. 25. maj 2018 databeskyttelsesforordningens artikel 6 (1), litra b).


2.8 Betaling


2.8.1. Vores system til håndtering af betaling er samkørt med kundekartoteket, hvorfor behandling af dine personoplysninger sker jf. denne skrivelses pkt. 2.1.

2.8.2. Såfremt kreditaftale indgås mellem dig som kunde og Dyrehospitalet 9000, vil dette som udgangspunkt kun være muligt, såfremt du afgiver dit cpr.nr. Samtykkeerklæring til behandling af cpr.nr. udfyldes og underskrives af kunden, inden kreditaftale indgås.

2.8.3. Retsgrundlaget for behandlingen følger i udgangspunktet af persondatalovens § 6, stk. 1, nr. 1-2 (pr. 25. maj 2018 databeskyttelsesforordningens artikel 6 (1), litra a-b).

 

3. Opbevaring, overførsel og videregivelse mv.

3.1. Opbevaring af persondata


3.1.1. Oplysningerne om dig opbevares på virksomhedens adresse.

3.1.2. Visse oplysninger opbevares tillige hos vores databehandlere i forbindelse med de drifts- og it-sikkerhedsmæssige opgaver (som fx ekstern hosting af it-programmer, softwarebackup mv.), vi får løst eksternt. Opbevaring af oplysningerne hos eksterne samarbejdspartnere (vores databehandlere) er undergivet de danske databeskyttelsesregler, og der er indgået databehandleraftaler med databehandlere, der skal sikre, at dine oplysninger bl.a. ikke kommer uvedkommende i hænde.

3.1.3. Dine personoplysninger kan også overlades til vores advokater eller revisorer til brug for løsningen af en konkret opgave. Det kan fx være, hvis Dyrehospitalet 9000 har brugt juridisk eller revisionsmæssig bistand i en sag, hvor du er involveret, og hvor de relevante personoplysninger derfor skal bruges af vores revisor eller advokat.

3.2. Overførsel til tredjelande

3.2.1. Dine data vil normalt ikke blive overført til lande beliggende uden for EU/EØS.

3.2.2. Skulle det blive nødvendigt at overføre nogle af dine personoplysninger til et land uden for EU/EØS vil det ske på baggrund af EU’s standardkontrakter om overførsel af personoplysninger til tredjelande, der derved garanterer et tilstrækkeligt beskyttelsesniveau.

3.3. Videregivelse

3.3.1. I forbindelse med bl.a. refusion fra forsikringsselskaber, refusion fra kommuner og videregivelse af journalmateriale, herunder røntgenbilleder og prøvesvar til anden dyrlæge i forbindelse med henvisning til bl.a. specialist, eller kundens ønske om skift til anden dyrlæge, videregives epikriser eller kundens journal, jf. Den Danske Dyrlægeforenings Etiske kodeks til relevante offentlige myndigheder og private virksomheder som beskrevet ovenfor i denne skrivelse. Materialet vil indeholde personoplysninger om dig samt identifikationsoplysninger om dit/dine dyr.

Derudover kan Dyrehospitalet 9000 videregive personoplysninger om dig og dit/dine dyr til vores forsikringsselskab eller andre forsikringsselskaber, hvis dette er relevant og nødvendigt til brug for deres behandling af anmeldte skader mv.

3.3.2. Der kan endvidere ske videregivelse af dine personoplysninger i forbindelse med et potentielt køb og salg af Dyrehospitalet 9000, herunder i forbindelse med den undersøgelses- og afklaringsproces (due diligence-undersøgelse), der måtte blive gennemført forud for et eventuelt salg mv.

 

3.4. Sletning af data

3.4.1. Databeskyttelseslovgivningen indeholder ikke specifikke regler om, hvornår personoplysninger skal slettes i kundeforhold. Dette skal afgøres af Dyrehospitalet 9000 som dataansvarlig i den enkelte situation. Ved vurderingen heraf skal der navnlig lægges vægt på, om en fortsat opbevaring tjener et sagligt formål.

3.4.2. Hensynet til at kunne opbevare dokumentation for historikken i en kundesag/kundejournal, herunder at Dyrehospital et 9000 har mulighed for at se, hvilke skridt der tidligere er foretaget i kundesagen/kunde-journalen, anses i praksis for et sagligt formål. De data, Dyrehospitalet 9000 bruger til at administrere dit kundeforhold, vil derfor som udgangspunkt først blive slettet, tidligst 5 år efter kundeforholdet er ophørt, idet det er lovpligtigt, at recepter opbevares i 5 år. Derudover nødvendiggør Den Danske Dyrlægeforenings Etiske kodeks, at originale journaler, røntgenbilleder og scanningsbilleder mv. tilhørende den dyrlæge, som har foretaget optegnelserne/fotograferingerne, bør bevares i minimum 5 år.


3.4.3. Øvrige oplysninger om dig, som ikke er nødvendige at opbevare for at administrere dit kundeforhold, vil blive slettet på det tidspunkt, hvor der ikke længere er noget sagligt behov for fortsat opbevaring, eller hvis lovgivningen i øvrigt pålægger os at slette disse oplysninger på et bestemt tidspunkt.


4. Dine rettigheder

4.1 Oplysningspligt

4.1.1. Databeskyttelseslovgivningen giver dig forskellige rettigheder, når vi behandler persondata om dig elektronisk. Og lovgivningen pålægger os visse pligter – som fx at fortælle dig, at vi har indsamlet eller vil indsamle persondata om dig.

4.1.2. Hvis vi i særlige tilfælde behandler andre persondata om dig eller foretager en anden form for behandling end den, vi beskriver her i denne skrivelse, vil Dyrehospitalet 9000 informere dig særskilt om dette.

4.2 Indsigt, berigtigelse mv.

4.2.1. Du har også ret til at få at vide, hvilke personoplysninger om dig vi har samlet i forbindelse med dit kundeforhold, og du har ret til at få indsigt i oplysningerne.
Du har ret til at bede om, at vi begrænser, retter eller sletter personoplysninger, hvis du mener, at de fx er forkerte eller giver et forkert indtryk.

4.2.2. Ingen lov hjemler som udgangspunkt journalpligt for en dyrlægevirksomhed. Er en dyrlægevirksomhed medlem af Dyrlægevirksomhedernes Arbejdsgiverforening under Den Danske Dyrlægeforening, skal dyrlægevirksomheden efterleve foreningens Etiske kodeks, hvoraf følgende fremgår:

”Det anses for god etik, at dyrlægevirksomheden udfærdiger en journal, som kan benyttes i kvalitetssikringssammenhæng, og som kan benyttes af dyrlægen/dyrlægevirksomheden i offentlige og forsikringsmæssige forretninger.

At udlevere kopi af journal, røntgenbilleder, scanningsbilleder mv. til anden dyrlæge, når dyrlægevirksomheden i konkrete tilfælde anmodes herom.

At udlevere epikrise, røntgenbilleder, scanningsbilleder mv. til dyrets registrerede ejer, når dyrlægevirksomheden i konkrete tilfælde anmodes herom.

At undlade at udlevere kopi af journal, røntgenbilleder eller scanningsbilleder mv. til lægmand, med mindre der er tale om dyrets ejer jf. ovenstående. ”

4.2.3. I det omfang, du har givet dit samtykke til behandling af dine persondata, har du altid mulighed for at tilbagekalde dette. Dyrehospitalet 9000 kan dog fortsat behandle dine personoplysninger, hvis Dyrehospitalet 9000 har et grundlag herfor.

 


4.3 Yderligere oplysninger

4.3.1 I det omfang, du har spørgsmål til ovenstående eller dine rettigheder i henhold til databeskyttelseslovgivningen, har du altid mulighed for at kontakte Dyrehospitalet 9000. Du kan læse mere om databeskyttelseslovgivningen og dine rettigheder på Datatilsynets hjemmeside www.datatilsynet.dk

Datatilsynet er den myndighed, der i sidste ende kan vurdere, om dine persondata behandles lovligt – fx som led i en klagesag. Du har derfor altid mulighed for at indgive en klage til Datatilsynet.

 



 

¨


Gigt hos katte og hunde

11/11/2015 - Skrevet af Dyrehospitalet 9000
 

Gigt hos katte og hunde er en lidelse vi ofte ser. Gigt kommer når dyrets led bliver ødelagte. Et led består bla af brusk og bindevæv, som er imellem knoglerne. Det er denne brusk der bliver ødelagt når vi ser gigt. Den kan blive nedbrudt pga slid, traume eller autoimmune reaktioner. Når den nedbrydes vil leddet blive mindre elastisk altså stift, der vil komme inflammation og leddet vil med tiden forandre sig pga. de ødelæggende processer. Man vil se at dyret får besvær med at rejse sig samt smerter i diverse led.

Der er tale om to typer af gigt, den almindelige slidgigt (arthrose) og den kroniske leddegigt (rheumatoid arthritis) som sandsynligvis er autoimmun, hvilket vil sige, at kroppens immunforsvar angriber egne celler i brusken og giver inflammation i leddet. Men lige meget hvilken type det er, vil vi være interesseret i at bevare den brusk der er tilbage og bedre den om mulig samt nedsætte den inflammation der er i leddet. Man kan ikke helbrede dyret for gigt, men der er mange gode muligheder for at bedre tilstanden og der er nu kommet nye præparater på markedet, som udfordrer de gamle kosttilskud.

Vi anvender NSAID smertestillende  præparater, som vi ved nedsætter inflammation i leddet. Men ud over dette, kan man anvende glucosamin og chondroitin som kosttilskud. Disse to sukkerforbindelser forekommer i brusken og tanken er da, at de kan være med til at mindske en nedbrydning ved at bidrage til en opbygning.  Man vil ofte anvende dem sammen med flerumættede fedtsyrer, som kan hjælpe organismen med at bekæmpe inflammation. Glucosamin og chondroitin kan også findes i forskellige fodertyper.

Der er nu kommet to typer af nye kosttilskud man kan forsøge sig med.

Det ene findes nu i foder fra Royal Canin - mobility og kaldes for hydrolyseret kollagen. Det findes naturligt i brusken og er derfor med til at stabiliserer og regenererer brusken. Desuden er der tilsat antiinflammatoriske ingredienser og polyfenoler fra grøn te som bl.a. er med til at beskytte brusken.

Det andet nye produkt Flexadin Advanced er et produkt, som i højere grad henvender sig til den autoimmune del af gigtprocessen. Når brusken nedbrydes pga slid, traume eller et autoimmune angreb vil de kollagene fibre som findes i brusken blive fritlagte. Tanken er da, at idet kroppen ikke "kender" denne del af sig selv vil immunforsvaret se det som noget der ikke skal være der og begynde at bekæmpe det. Men idet man tilfører kroppen dette Kollagen type 2, vil immunforsvaret genkende det og stoppe nedbrydnings processen hvorved man da vil mindske inflammationen.

Vi har altså nogle produkter, som forsøger at bygge brusk op eller bedre den og så har vi nogle produkter, som forsøger at fjerne årsagen til at brusken nedbrydes.

Vi har god erfaring med glucosamin, men hilser de nye produkter velkommen og har gennemgået de forskellige undersøgelser der er lavet på området. Vi ser frem til at tilbyde en bredere vifte af muligheder.

Generelt er det vigtigt at dyret taber sig hvis det er overvægtigt da overvægt vil belaste dyrets led. Moderat motion er ligeledes vigtig, da leddet skal bruges for at stimulerer det indre osmotiske tryk, som får næring til at diffunderer ind til brusken fra det omkringliggende væv. Ellers får brusken ikke denne energi til sine celler som de har brug for. Det er derfor vigtigt at smertedække et dyr med gigt. Ellers bliver det en ond cirkel, hvor mindre bevægelse bidrager til nedbrydning af brusken ved at cellerne simpelthen ikke får næring nok. 

 

Nyresygdom hos katte kan nu findes tidligere i forløbet ved at måle dyrets blodtryk.

10/27/2015 - Skrevet af Dyrehospitalet 9000 (Tjek denne artikel af Mette Lund fra Netdyredoktor.dk)
 

Nyresygdom hos katte er noget vi ofte ser og som regel finder vi det først sent i forløbet når mis viser tydelige tegn som gør at ejer søger dyrlæge. Vi diagnosticere ved at undersøge urinen og tage blodprøver. Men som noget nyt er der kommet et blodtryksapperat som er godt nok til at måle blodtryk på dyr ,- det er langt mere kompliceret end de apparater vi har til mennesker, idet det skal kunne måle meget store yderligheder, da en lille kat og en stor  hund har meget forskelligt blodtryk. Men i forhold til katten med nyresygdom betyder det, at hvis vi får lov til at måle blodtryk langt tidligere evt. når katten er omkring en 5-6 år vil vi kunne fange de udsatte katte langt tidligere før de får de klassiske symptomer på nyresygdom, hvilket betyder, at vi kan udrede dem tidligere og sætte dem i behandling således vi kan skåne deres nyrer så meget som muligt. 

Dyrehospitalet 9000 tilbyder nu screening af både katte og hunde ved blodtryksmålning til 437.50 kr. Dyret skal afleveres på klinikken om morgenen og kan hentes om eftermiddagen. Det er vigtigt det foregår i rolige omgivelser hvor dyret er helt roligt og derfor tager blodtryksmålning en halv times tid. Hvis der findes uregelmæssigheder som gør, at dyrlægen skal vurderer dyret yderligere vil man da skulle bestille tid til en konsultation.

I disse år har man også meget fokus på indholdet af fosfor i foderet til de nyresyge katte. Det er som sådan ikke noget nyt, men det nye er, at hvor man hidtil har skåret proteinet ned idet fosfor binder sig til dette, prøver man nu at skælle fosfor fra samt øge kvaliteten af det protein man anvender, således kattene fortsat får de gode proteiner, som bruges over alt i vores krop og som er så vigtige i sygdomsperioder. 

 

Tjek denne artikel af Mette Lund fra Netdyredoktor.dk

 

Hvad er kronisk nyresygdom hos katte?

Kronisk nyresygdom er den hyppigste nyrelidelse hos katte, og defineres som nedsat funktion af en eller begge nyrer, som har stået på i mindst 3 måneder. Nyrerne har en stor reservekapacitet, og derfor vil symptomerne ofte ikke opdages før 75% af nyrevævet er ødelagt. Oftest kan man ikke identificere den underlæggende sygdom, som udvikler sig til kronisk nyresygdom.

Nyrerne har mange vigtige funktioner, blandt andet at udskille affaldsstoffer, regulere væskebalancen, regulere blodtrykket og udskille hormoner. Det er disse funktioner, der påvirkes, når en kat rammes af kronisk nyresygdom.

Hvad er symptomerne på kronisk nyresygdom?

Ofte vil symptomerne på kronisk nyresygdom vise sig langsomt og gradvis.

  • Katten drikker mere

  • Katten urinerer mere, eventuelt også urenlighed

  • Katten spiser mindre

  • Katten taber sig

  • Katten sover mere

  • Pelsen er mat og kedelig

  • Katten har dårlig ånde (ammoniak-lugt)

  • Katten kaster oftere op

Hvordan stiller dyrlægen diagnosen kronisk nyresygdom?

Ved den kliniske undersøgelse vil dyrlægen ofte se de ovenstående symptomer sammen med dehydrering, nogen gange ses sår på tungen og i mundhulen, og der kan være blødninger på nethinden, hvis katten samtidig har for højt blodtryk.

Derudover vil dyrlægen udtage en blodprøve og en urinprøve. Blodprøven vil vise forhøjede nyreværdier og urinprøven vil vise en lav vægtfylde og udskillelse af proteiner. Eventuelt vil dyrlægen også måle blodtrykket, hvis der er mistanke om, at det er forhøjet.

Hvordan behandles kronisk nyresygdom?

Behandlingen af kronisk nyresygdom afhænger af, hvor fremskreden sygdommen er, når diagnosen stillles. Hvis sygdommen opdages tidligt, vil den første behandling bestå af en speciel nyrediæt (Prescription Diet K/D®, Specific FKD/FKW®, RC Renal®). Nyrediæten har et lavt indhold af fosfor og et højt indhold af gavnlige fedtsyrer, som kan forbedre livskvaliteten og appetitten hos katten.

Ofte vil det ikke være tilstrækkeligt med nyrediæt alene, og dyrlægen kan vælge at medicinere katten. Katten skal så have medicin resten af dens liv. Medicinen kan ikke gøre katten rask, men afhjælper symptomerne, så katten kan leve længe med sin sygdom.  Medicinen vil medvirke til at nyrerne ikke udskiller så meget protein.

Nogle katte med kronisk nyresygdom har også forhøjet blodtryk, og dette kan dyrlægen også vælge at behandle samtidig med behandling af nyresygdommen.

Hvordan ser fremtiden ud for en kat med kronisk nyresygdom?

Kronisk nyresygdom kan ikke kureres. Når først diagnosen er stillet, vil katten med tiden få det gradvis dårligere. Men hvis sygdommen opdages tidligt og behandling sættes ind kan katten ofte leve godt i flere år med sin sygdom.

Hvad er risikoen for at din kat får kronisk nyresygdom?

Kronisk nyresygdom forekommer hos omkring hver tredje kat over 10 år, og jo ældre katten er, jo større er risikoen for, at den får kronisk nyresygdom.

Nogle katteracer har større risiko for at udvikle kronisk nyresygdom, fordi de har en større forekomst af arvelige nyresygdomme. Det drejer sig blandt andet om abysinier, somali, siameser, perser, maine coon, og burmeser.

Anden viden om kronisk nyresygdom

Katte som lider af kronisk nyresygdom bliver nemt dehydreret. Derfor er det ekstra vigtigt at sørge for masser af frisk drikkevand til katten, gerne med vandskåle flere steder i huset.

Hundesyge

2/8/2015
 

Vi giver lidt information om hundesyge skrevet af Jesper Vetter på Netdyredokter, fordi der har været et udbrud i en rævefarm i Sæby september/oktober 2014.  Der er  som sådan ikke noget nyt i, at vi ser et udbrud af hundesyge et sted i Danmark. Det er typisk blandt ræve eller i minkfarme vi har set det. Men vi har heldigvis nogle gode vaccinationsprogrammer på de forskellige klinikker rundt om i landet og vaccinen mod hundesyge er med i den almindelige årlig vaccine.

Af. Jesper Vetter fra Netdyredokter.

Hvad er hundesyge?
Hundesyge er en vidt udbredt og smitsom virussygdom, der ses hos hunde, ræve, ulve og beslægtede arter, f.eks. mink og fritte. Sygdommen forekommer fortrinsvis hos unge hunde, men også voksne og ældre hunde kan blive smittet.

Smitten overføres til den sunde hund ved kontakt med en syg hund, eller hvis hunden optager smittet spyt, sekret fra øjne og næse, afføring eller urin. En rask hund kan f.eks. træde i urin fra en syg hund, få lidt på poterne og senere slikke det i sig. En hundeejer kan på tilsvarende måde transportere smitstof med hjem, f.eks. under skosålerne.

Hvad er symptomerne på hundesyge?
Symptomerne opstår, når virus har spredt sig rundt i alle væv over hele kroppen. Hunden får øget temperatur (39,5-40,5) i op til 3 dage. Derefter falder tempera-
turen til det normale. Efter et par dage opstår der igen en temperaturstigning på grund af ledsagende bakterieinfektioner.

Symptomerne kan være:  

  • Nedsat appetit

  • Grønligt flåd fra øjne og næse

  • Opkast og diarré

  • Væskemangel

  •  Hoste/bronkitis/lungebetændelse

  • Fortykkelse af huden på trædepuder og snude

1-3 uger efter hundens sygdom kan der opstå nervøse symptomer: 

  • Kramper

  • Lammelser

  • Følsomhed for lys og lyd

  • Ændringer i hundens psyke

I nogle tilfælde ses der også emaljedefekter på tænderne.

Hvordan kan din dyrlæge stille diagnosen hundesyge?
Ud over en almindelig undersøgelse vil dyrlægen tage blodprøver og et skrab fra bagsiden af blinkhinden (det tredje øjenlåg). Blodprøverne vil blive undersøgt for deres mængde af blodceller, fordi antallet af visse celletyper vil være lavt de første par dage, når hunden har hundesyge. Samtidig måler man mængden af hunde-
sygeantistoffer. Antistofmålingen skal gentages efter 3 uger, fordi man er interesseret i ændringen/stigningen i mængden af antistof.
Efter en specialundersøgelse under et mikroskop vil skrabet fra blinkhinden i nogle tilfælde kunne afsløre, om der er tale om hundesyge.

Hvordan behandles hundesyge?
Der er ikke nogen behandling for selve hundesygen. Man kan behandle alle de tilstødende bakterieinfektioner med antibiotika og give den nødvendige symptombehandling (væske ved væskemangel osv.)
 
I en del tilfælde dør hunden trods behandlingen af hundesyge, og derfor er det nødvendigt, at man forebygger sygdommen ved hjælp af vaccination.
Det anbefales, at man vaccinerer hvalpen, når den er 12 og 16 uger gammel. Vaccinationen skal gentages årligt, og det kan man passende gøre ved det årlige sundhedseftersyn, hvor hunden også vaccineres mod f.eks. parvovirus, leverbetændelse, kennelhoste og rabies.
Hvis avlstæver ikke er vaccineret lige inden parringstidspunktet, anbefales det desuden, at hvalpene vaccineres ved 8-ugersalderen.

Hvordan er fremtiden for din hund, hvis den har hundesyge?
Fremtidsudsigterne er ikke gode for hunde med hundesyge, dels fordi en del hunde med hundesyge dør trods behandlingen, dels fordi der senere kan udvikles lidelser i andre organer, f.eks. centralnervesystemet.

Hvad er risikoen for, at din hund får hundesyge?
Hvis hunden bliver vaccineret regelmæssigt, vil risikoen for at din hund får hunde-
syge være minimal.

Hvilke racer er særligt udsatte for at få hundesyge?
Alle hunderacer er lige udsatte for at pådrage sig hundesyge.

Anden viden om hundesyge
Hundesygevirus er i familie med mæslingevirus. 6-9 dage efter at hunden er blevet smittet, spredes virussen fra lymfevævet til resten af kroppens væv. På dette tidspunkt er det meget afgørende, om det smittede dyrs immunforsvar kan forhindre den videre spredning af virussen, og derfor har det vaccinerede dyr en stor fordel.

Rævens dværgbændelorm

2/8/2015
 
Det er en bændelorm, der er mellem 1-3 mm lang.

Rævens dværgbændelorm behøver to værter for at gennemfører sin livscyklus: En hovedvært og en mellemvært. Det voksne stadium af bændelormen findes i tarmen hos hovedværter (primært ræve og mårhunde), hvor der kan findes tusinder af disse bændelorme uden værtsdyret påvirkes af dem. Bændelormens æg udskilles via hovedværtens afføring og når disse æg optages af mellemværten (normalt en gnaver) klækker de i tarmen, hvorefter larven trænger igennem tarmvæggen og føres med blodet til leveren. Her etablerer larven sig, modnes og vokser til cyster, der deler sig ved knopskydning, invaderer levervævet og kan spredes til andre væv. Nye hovedværter smittes når de æder inficerede mellemværter.

Det voksne stadium af bændelormen kan også findes i tarmen hos hunde der æder gnavere, og de kan spille en rolle i forbindelse med smittespredning til mennesker.

Selvom rævens dværgbændelorm er fundet i katte og overførsel af smitte fra katte til mennesker ikke kan udelukkes, så anses deres rolle i forbindelse med smittespredning for at være ubetydelig. 

Smitte af mennesker
Mennesker kan smittes gennem kontakt med afføring fra smittede hovedværter f.eks. ræve og hunde. Du kan læse mere om infektion hos mennesker med rævens dværgbændelorm på Statens Serum Instituts hjemmeside.

Man kan give ormemiddel til dyr som er i risikogruppe og du er altid velkommen til at kontakte os hvis du har spørgsmål.

Nu kan kaniner også blive vaccineret

2/8/2015
 

Nu er det blevet muligt at beskytte kaniner mod myxomatose (kaninpest) og Rabbit Haemorrhagic Disease, RHD/VHD. Vaccinen, der beskytter kaniner mod disse to sygdomme, er kendt fra mange europæiske lande, og som noget nyt er den også kommet til Danmark i efteråret 2014.

Kaninen skal have én vaccination som grundvaccination, og denne giver beskyttelse efter 3 uger. Derefter skal kaninen vaccineres en gang om året. Kaninerne kan vaccineres allerede fra 5 ugers alderen.

Myxomatose (kaninpest) og Rabbit Haemorrhagic Disease (RHD) – også kaldet Viral Haemorrhagic Disease (VHD) - er to alvorlige smitsomme sygdomme hos kaniner. Begge sygdomme kan forebygges ved vaccination.


Hvordan viser sygdommene sig?
Myxomatose (kaninpest) skyldes et virus. De første tegn på sygdom viser sig ved hævelser i hovedet. ”Søvnige øjne” er et klassisk tegn. Ligeledes hævede læber, små hævelser indeni ørerne og hævelser omkring anus og kønsorganerne. I løbet af en dags tid eller to kan forandringerne blive så markante, at kaninen ikke kan se. Den får også gradvist sværere ved at spise og drikke, og i de fleste tilfælde dør kaninen inden for et par uger.

RHD (VHD) skyldes også et virus, men et andet end det, der forårsager myxomatose. Forløbet af RHD er også meget anderledes. De fleste RHD smittede kaniner vil dø hurtigt uden at vise tydelige sygdomstegn andet end en kort periode med tristhed og sløvhed, der varer nogle få timer. Blandt smittede kaniner, der lever lidt længere, kan sygdomstegnene være ret forskellige, f.eks. feber og kramper, der kan ende med koma og død i løbet af 12-36 timer. I nogle tilfælde ser man blodigt flåd fra næsen umiddelbart før døden indtræder.


Er min kanin i risikogruppen?
Alle kaninracer kan rammes af både myxomatose og RHD, også vilde kaniner.

Hvordan spredes sygdommene?
Myxomatose kan spredes via blodsugende insekter, men også ved direkte kontakt mellem kaniner.

RHD virus spredes nemt mellem kaniner, idet virus udskilles i urin, afføring og sekreter fra smittede kaniner. Kaniner kan smittes ved direkte kontakt med smittede kaniner eller inficerede vand- og madskåle, seler, børster mm.


Hvor lang går der fra kaninen smittes til den bliver syg?
Fra kaninen smittes med myxomatose kan der gå alt fra 5 til 14 dage før den begynder at vise sygdomstegn. Med hensyn til RDH går der ofte kun fra 1 til 3 dage fra kaninen bliver smittet til den bliver syg.


Hvor lang tid overlever smittede kaniner?
Nogle kaniner kan overleve uger eller måneder efter de bliver smittet med myxomatose, men for det meste vil kaninerne dø indenfor et par uger, som regel af en tilstødende lungebetændelse. Det er dog ikke alle inficerede kaniner, der dør af sygdommen – blandt vilde kaniner vil færre end 10 % typisk overleve.

Forløbet af RHD er væsentlig mere akut, og mange kaniner når ikke at vise sygdomstegn udover tristhed og sløvhed, før de pludseligt dør.


Hvordan kan sygdommene kontrolleres?
Der er flere metoder:

  • Insektkontrol (især mht. myxomatose)

  • Varsomhed ved større samlinger af kaniner, f.eks. konkurrencer og udstillinger

  • Undgå at bruge andre kaniners udstyr, f.eks. skåle, seler og børster

  • Vaccination (for både myxomatose og RHD)

Myxomatose kan spredes via blodsugende insekter, som lopper og myg, så det er en god idé at kontrollere disse. Der kan anvendes myggenet og egnede insektbekæmpelsesmidler. Sørg endvidere for at kaninens strøelse er tør, så den ikke tiltrækker myg.

Vær varsom med at sammenblande kaniner ved f.eks. konkurrencer og udstillinger, og undlad altid at bruge andre kaniners udstyr.


Er det relevant for mig at få vaccineret min kanin?
Vi har kun set disse sygdomme enkelte steder i Danmark, så pt, vil det ikke være noget vi anser for at være relevant at vaccinerer vores kæledyrs kaniner imod. Skal man til konkurrencer og udstillinger, kan det være relevant. Men er du i tvivl så kontakt os på 70 15 9000.

Det er en alvorlige sygdomme og derfor noget man selvfølgelig skal holde øje med.