Afslutning
 

Afslutning

Når man skal have aflivet sit kæledyr og bedste ven, ved vi hvor hårdt det kan være. Vi vil i den udstrækning vi kan, planlægge det efter ejers ønsker. Det foregår således at kæledyret vil få en injektion først med et præparat, som vi også bruger når dyret skal i narkose. Det vil altså sige, at dyret falder i dyb søvn lige som hvis vi skulle til at opererer det. Herefter giver man da det endelige præparat i en injektion, som vil stoppe hjertet. Det er en overdosis at et sovemiddel.

Man kan vælge slet ikke at være med, eller man kan være med til dele af det eller det hele. Det plejer at foregå meget stille og roligt. Hvis kæledyret er bange for at komme ind på klinikken, kan vi give den første injektion i bilen uden for. Ofte når kæledyret slet ikke at registrerer hvad der sker. De bliver bare pludselig så trætte og falder i søvn i ejers eller vores arme.


Efter en afslutning kan man vælge at tage kæledyret med hjem eller vi kan sørge for en kremering. I så fald skal vi beholde kæledyret og det vil blive pakket for sig og lagt i en køleboks. Vi får hentet dyr næsten hver dag, de vil da blive kørt til Kæledyrskremaoriet i Hjørring hvor de vil blive brændt.

Man har dog også andre muligheder. Kæledyrskrematoriet kan lave ene brændinger med henblik på, at I kan få jeres kæledyr med hjem i en urne. Man skal dog være opmærksom på, at det er en helt anden pris idet krematoriet da skal foretage en enkelt kremering.

Vi har nu fået et samarbejde med smykkedesigner Lisbeth Larsen  www.galleri-lisbeth.dk. Hun kalder sit galleri for Galleri Lisbeth L. Hun laver de smukkeste glasperler, hvis I ønsker at forevige asken fra jeres kæledyr i et smykke. Det kræver selvfølgelig en enkelt kremering først, således vi kan sende asken fra netop jeres kæledyr til hende. 

Lisbeth Larsen laver både perler, engle og små hjerter.

Priser på disse forskellige muligheder findes under siden med priser.

Som noget nyt kan I nu også få hår fra jeres kæledyr i en fin glasperle. Det kræver bare, at vi klipper lidt hår af og sender afsted og er derfor en let og lidt billigere måde at få et fint minde. Se perlen under fanen tilbud og nyheder.

I er altid velkomne til at ringe og forhøre nærmere om de forskellige muligheder. Vi bestræber os på at lave en tid til jer så hurtigt som muligt når I har taget beslutningen om at sige farvel. Vi ved godt at når man har taget beslutningen er det hårdt at gå i flere dage og vide at det snart skal ske. Så derfor gør vi alt hvad vi kan for at man kan få en tid fra dag til dag.